ANNONCE
Der er få beskeder fra tandlægen, som kan få skuldrene til at spænde så hurtigt som ordene: »Den tand skal sandsynligvis rodbehandles.«
Måske skyldes reaktionen fortællinger fra venner og familie. Måske har man selv prøvet at have voldsom tandpine og forbinder derfor behandlingen med smerter. Men den forestilling stemmer ikke nødvendigvis overens med, hvordan en rodbehandling foregår i dag.
Behandlingen har først og fremmest ét formål: at forsøge at bevare en tand, hvor nerven er blevet så beskadiget eller betændt, at den ikke længere kan komme sig.
For mange patienter bliver situationen lettere at håndtere, når de ved, hvorfor behandlingen er nødvendig, hvad der foregår undervejs, og hvad de kan forvente bagefter.
Hvorfor kan en tand få brug for rodbehandling?
Inde i tanden findes et lille hulrum med blodkar, bindevæv og nerver. Vævet kaldes tandens pulpa og strækker sig ned gennem rodkanalerne.
Hvis et hul i tanden bliver tilstrækkeligt dybt, kan bakterier og deres affaldsstoffer påvirke pulpa og udløse betændelse. Det samme kan i nogle tilfælde ske efter et slag mod tanden eller ved en revne.
I begyndelsen kan tandnerven reagere med kortvarige smerter ved eksempelvis kolde drikke. Udvikler betændelsen sig, kan smerterne blive kraftigere og mere vedvarende.
Det er dog vigtigt at vide, at ikke alle tænder med behov for rodbehandling gør ondt.
Hvis tandnerven er død, kan der opstå betændelse omkring rodspidsen, uden at man nødvendigvis mærker ret meget. Problemet opdages derfor nogle gange ved en almindelig undersøgelse eller på et røntgenbillede.
Der er forskellige tegn, man bør reagere på:
- Vedvarende tandpine eller smerter, der forstyrrer nattesøvnen.
- Kraftig eller langvarig følsomhed over for varme og kulde.
- Ømhed, når man tygger eller bider sammen.
- Hævelse omkring tanden eller en lille bule på tandkødet.
- En tand, der ændrer farve uden en oplagt forklaring.
Symptomerne kan have flere årsager, og de betyder ikke automatisk, at tanden skal rodbehandles. Derfor kræver diagnosen en undersøgelse hos tandlægen.
Ved kraftig hævelse, feber eller påvirket almentilstand bør man søge hurtig tandlægehjælp. Opstår der synke- eller vejrtrækningsbesvær, skal man søge akut hjælp.
Hvad sker der, når tandlægen behandler nerven?
En almindelig bekymring er, om selve rodbehandlingen gør ondt.
Behandlingen foretages normalt med lokalbedøvelse, så området bliver bedøvet. Man kan stadig mærke tryk og bevægelse, men formålet er, at behandlingen ikke skal være smertefuld. Hvis bedøvelsen ikke virker tilstrækkeligt, skal man sige det til tandlægen.
Når tanden er bedøvet, skaber tandlægen adgang til rodkanalerne. Det betændte eller døde nervevæv fjernes, og kanalerne renses og desinficeres.
Herefter forsegles rodkanalerne med et særligt fyldningsmateriale, som skal mindske risikoen for, at bakterier trænger ind igen.
Hvor lang tid behandlingen tager, afhænger blandt andet af tandens placering og antallet af rodkanaler. Nogle tænder kan færdigbehandles på ét besøg, mens andre kræver flere aftaler.
Hos Tandlægerne Dickow & Lindkær i Næstved kan patienter få vurderet behovet for rodbehandling af tand. Klinikken beskriver behandlingen som en metode til at fjerne sygt nervevæv, når tandnerven er betændt eller død.
Det er samtidig relevant at få forklaret, hvordan tanden skal genopbygges efterfølgende. Afhængigt af hvor meget sund tandsubstans der er tilbage, kan der være behov for en permanent fyldning eller en krone.
Hvad kan man forvente efter behandlingen?
Selvom selve behandlingen foregår under bedøvelse, kan tanden være øm bagefter.
Det er ikke usædvanligt at opleve lette, forbigående smerter eller ømhed ved tygning i de første dage. Generne bør dog gradvist aftage. Hvis smerterne bliver værre, fortsætter eller ledsages af hævelse, bør tandlægen kontaktes.
Det er også vigtigt at følge tandlægens anvisninger, især hvis tanden endnu ikke har fået sin endelige fyldning eller krone.
En rodbehandlet tand kan fortsat fungere i mange år, men behandlingen lykkes ikke i alle tilfælde. Der kan opstå vedvarende eller ny betændelse, som gør yderligere behandling nødvendig.
Den daglige tandpleje er derfor stadig vigtig. Børstning med fluortandpasta, rengøring mellem tænderne og regelmæssige tandeftersyn hjælper med at forebygge nye problemer.
For patienter, der er nervøse, kan det desuden gøre en stor forskel at fortælle tandlægen om bekymringerne på forhånd. Man kan aftale pauser, stille spørgsmål undervejs og bede om at få forklaret de enkelte trin.
Rodbehandling behøver ikke være en behagelig oplevelse for at være en overkommelig én. Når man kender formålet, får en grundig forklaring og ved, hvad der skal ske, bliver det ofte lettere at møde op til behandlingen med realistiske forventninger frem for unødig frygt.
